Vitaminer
Som alt andet hos Ganefryd er vitaminerne også fremstillet med respekt for både mennesket og naturen. Vitaminer hjælper din krop med at bevare en naturlig harmoni og et højt energiniveau. Hvor maden er kroppens brændstof, er vitaminerne smørelsen, og hos Ganefryd får du den bedste kombination af lige nøjagtig de vitaminer, du har brug for.
Køb dine vitaminer i Ganefryd
En aktiv livsstil, en travl hverdag og personlige projekter gør sit indtog i vore velvære, og vitaminer kan give os den ekstra næring og hjælp, så vi ikke taber pusten klokken 16. Vitaminer omdanner næringsstoffer til energi, så sammen med maden du indtager, sørger vitaminer for, at kroppen fungerer optimalt. Vitaminer kan endda afhjælpe hverdagsstress og vinterdepression. Hvad enten det er træning eller ulvetime, man skal igennem, fungerer vitaminer ligesom en motor på en elcykel: Du får lige et ekstra skub op ad bakke.
Mangfoldige vitaminer – er de alle sammen nødvendige?
Der er mange vitaminer, og nogle af dem har næsten de samme navne, så det kan være svært at holde styr på, hvad du har brug for. Her er en lille introduktion til de mest kendte.
A-vitamin:
Styrker dit syn og modvirker natteblindhed. Det booster immunforsvaret, og så øger det forplantningsevnen. A-vitamin findes i både fede fødevarer, såsom æg og mælk, og i grøntsager.
D-vitamin:
Et vigtigt supplement i vintermånederne. D-vitamin får vi nemlig fra Solen, men den danske vintersol er desværre ikke så gavmild. For mange betyder en pille D-vitamin ekstra indre solskin, energi og overskud til pludselige udfordringer, samt mere glæde ved livet – for hvis man er udmattet hele tiden, er det svært at nyde livet.
B-vitaminer:
B-vitaminer styrker cellernes åndbarhed og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. B-vitaminer er nødvendige for fordøjelsen, tarmsystemet, vores kredsløb, samt giver en større stresstærskel, så vi kan modvirke depression, træthed og følelsen af afmagt.
B1-vitamin:
Hjernens og nervecellernes vitamin. Opretholder og beskytter nervecellernes funktion. B1-mangel kan føre til kvalme, lammelse, og desorientering. Findes i frø, grønsager, ris og kornprodukter.
B2-vitamin:
Hjælper kroppens eget forsvar. B2-vitamin bliver let udskilt gennem sved og derfor er det et vigtigt vitamin at supplere med, når man er meget aktiv. Derudover regulerer det stresshormoner samt bidrager til nervesystemets funktion. Findes i bladgrønsager, champignoner og mandler.
B3-vitamin:
Især sygdommen pellegra afværges ved indtag af B3-vitamin. Derudover reducerer det risikoen for hjertestop og hjerteslag. Vitaminet findes i kartofler, korn, og nødder.
B9-vitamin:
Vigtig for fosterets udvikling af rygsøjlen. I visse tilfælde lukker sygsøjlen ikke ordentligt til, hvilket kan afhjælpes med folatsyre (B)-vitamin. Mange lande er endda begyndt at tilsætte B9 i fødevarer. Findes i linser, kikærter, asparges, spinat, appelsinjuice og ris.
B12-vitamin:
Bidrager til aktiveringen af proteiner, og omdannelsen til energi. Uden B12 får vi snurren i ben og arme, nervesmerter og lammelser. Vi får det typisk gennem animalske fødevarer, som mælk, ost, kød, og derfor er det en god ide for mange veganere at tage B12-tilskud.
C-vitamin:
C-vitaminen er dit immunforsvars favorit. Ikke fordi den er en god forebygger for snuer, men fordi den hjælper alle de andre enzymer med at udføre deres arbejde. Mest af alt er den en hjælper til at lave væv, hud og knogler. Derfor gør den dine led smidige og knoglerne stærke. Findes i citrusfrugter, kirsebær, bananer og mandler.
E-vitamin:
Kroppens antioxidant. Det beskytter kroppen mod skadelige stoffer, som ødelægger blandt andet DNA’et. Den mindsker i øvrigt risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og det er vanskeligt at få overdosis af E-vitamin. Findes i planteolier, avokado og nødder.
K-vitamin:
K-vitamin er god til knogledannelse, men K’et står faktisk for koagulation – blodets evne til at størkne. Dog kan mangel på K-vitamin føre til knogleskørhed. Så husk K-vitaminet sammen med Kalcium-mineralet for at styrke knoglerne! Findes i kål, spinat, bananer, og broccoli.
Et bredt udvalg af vitaminer hos Ganefryd
Hos Ganefryd får du alle de vitaminer, du behøver, plus lidt ekstra. Vi vejleder om, hvilke vitaminer, vi har brug for generelt, samt hvilke, der kan afhjælpe netop dine, specifikke udfordringer. Besøg os i butikken i Aarhus, og gå hjem med en udvidet horisont om, hvilke vitaminer der vil gavne din livsstil og kostvaner.
Her finder du Ganefryds fysiske butik
Adresse:
Klostergade 2
8000 Aarhus C
Danmark
Kontakt:
Telefon: 86125415
Mail: ganefryd@gmail.com