Ganefryd og regnskoven

Vi i Ganefryd har, lige fra starten i 1983, været optaget af verdens regnskove, deres unikke levende natur og deres rige og magiske verden. Gennem mange års donationer og indsamlinger har vi og vores kunder bidraget til bevarelse af regnskove i Syd- og Mellemamerika, så de bevares som nationalparker. Hele vejen rundt langs loftet i den lille butik Ganefryd i Århus Latinerkvarter kan du se disse Regnskovs-certifikater.

Salget af Ganefryd Dadelkonfekt bidrager til dette arbejde. For hver eneste solgt Ganefryd Dadelkonfekt bevares et stykke regnskov, der svarer til 30 gange arealet af barens emballagen. Og det at bevare regnskoven er mindst lige så vigtigt nu som dengang i 1983.

I alt bevaret 1.022.979 m2 regnskov.

Produktionen i november gav et regnskovsbevis på 10289 m2.

Køb et certifikat og red et stykke regnskov: Årets regnskovscertifikat er en solrikse (Eurypyga helias) tegnet af den uforlignelige fugletegner Carl Christian Tofte.

Fuglen på plakaten er solriksen, som er en meget karismatisk fugl og det er lidt af et mysterium, hvilke andre fugle den egentlig er i familie med. Vi ved ikke så meget om dens adfærd, men vi ved, at hunnen og hannen deles om yngelplejen, som er meget omfattende. Parret bygger rede på en højtliggende gren af blade, mos, kviste og masser af mudder i starten af regntiden.
De lever nær ferskvand og fouragerer langs floder og på søbredder, gerne i skovdækkede områder – men vader kun meget sjældent i vand. Den spiser insekter, edderkopper, fisk, snegle og krebsdyr og skyller gerne maden, før den gives til ungerne. Kommer en trussel nær, så afleder solriksen fjendens opmærksomhed ved at forlade reden og se ud, som om den har en brækket vinge. På den måde narrer den fjenden, som følger efter den og glemmer alt om reden og ungerne.

Solriksen er opkaldt efter de farverige aftegninger på dens vinger, fordi de ligner en solnedgang. Tegningerne har den funktion, at når fuglen er i fare, så spreder den sine vinger ud, så den både bliver dobbelt så stor og de to mørke pletter kommer til at ligne to truende rovdyrøjne.

Fuglen er et populært “bytte” for ornitologer og du har en rigtig god chance for at se en solrikse i virkeligheden, hvis du rejser til regnskoven i Indio Maiz i Nicaragua, som regnskovscertifikatet er med til at bevare.

Regnskovsbevis for produktionen af Ganefryd Dadelkonfekt januar 2018: 9.283 m2 regnskov.

Regnskovsbevis for produktionen af Ganefryd Dadelkonfekt marts 2018: 7678 m2 regnskov.

Regnskovsbevis for produktionen af Ganefryd Dadelkonfekt maj 2018: 14417 m2 regnskov

Vampyrflagermusen lever sammen i fællesskaber på mange hundredetusinde individer. De lever af blod, og de dør hvis de ikke får blod inden for 60 timer.
De hjælper derfor hinanden ved at kaste blod op i munden på hinanden, hvis en flagermus ikke har fået blod nok i løbet af natten.
Vampyrflagermusen plejer ikke at suge menneskeblod. Men der rapporteres om flere og flere tilfælde af, at de har spist af mennesker. Sandsynligvis fordi mennesker ødelægger deres levesteder og derfor er de tvunget til at finde nye fødeemner.

Vampyrflagermusen sover om dagen i mørke huler og forladte miner. Når det er allermørkest, står den op for at finde blod. Alle varmblodede dyr kan bruges. Den lander lydløst et stykke fra byttet. Som den eneste flagermus kan den løbe på sine vinger. Den løber en halv meter på sine vinger i retning af lyden af en pulserende vene. Den skærer hul i huden med sine tænder, der er skarpere end en skalpel, og slikker blod fra såret. Vampyrflagermusen kan indtage sin egen vægt i blod på en nat. Men en vampyrflagermus kan kun overleve to nætter uden blod. Hvis én flagermus ikke har fået blod nok, kontakter den en anden i hulen når dagen gryer. De låser kæberne sammen og den ene kaster en ordentligt portion blod op i munden på den anden.
– Når du køber et regnskovscertifikat, bevarer du et stykke regnskov i Nicaragua.

Produktionen af Ganefryd Dadelkonfekt i juli gav en donation til Verdens Skove, så 8389 m2 regnskov nu er reddet i Nicaragua.

Motivet er den ikoniske hvidhovede Snowcap Kolibri (Microchera albocoronata) tegnet af Carl Christian Tofte. Den lever i Nicaragua i de områder, hvor Verdens Skove arbejder, blandt andet skoven Indio Maiz.

Kolibri-familien består af 300 arter, som udelukkende lever på det amerikanske kontinent. Langt de fleste er oven i købet regnskovsarter, som lever i Sydamerika.

Fuglen flyver i en såkaldt svirreflugt, hvor fuglen har særdeles hurtige vingeslag, der frembringer en summende lyd. Frekvensen ligger på 22-78 slag i sekundet, den højeste er hos de mindste arter. Kolibrier kan ubesværet stå stille i luften eller bevæge sig i enhver retning, og som eneste fugl også flyve baglæns og med en betydelig fart.

Adskillige arter er i adfærd og anatomi tilpasset ganske bestemte blomster. De er fødespecialister, og derfor er hver enkelt art vigtige blomsterbestøvere og derfor en vigtig del af regnskovens økologi.

Kolibrier er frie fugl, de er polygame eller promiskuøse, og hunnerne er altid alene om redebygning og yngelpleje.
Carl Christian Tofte som selv er fuglekigger, regnes af mange for Danmarks bedste og mest præcise fugletegner. Smuk er den i hvert fald.