Ganefryd
Økologi siden 1983
Nyhedsmail uge 10
Stæren er kommet.
De har set om redekassen fra sidste år stadig er der,
og sidder nu i de høje træer og venter på at ynglesæsonen kan gå i gang.
(Med den afstand der på disse nyhedsmails,
så kan det næsten blive efterår,
inden jeg får skrevet at stæren er kommet).
___
Kender du bibliotekernes Filmstriben ?
Her kan du gratis låne 3 film om måneden pr. person i husstanden.
Det er film bibliotekarer vælger ud, lige som når de anbefaler bøger,
så der er vist kvalitetsstempel bag deres film.
Sidst så vi: “Altid nær dig“.
En MEGET sød film om en alenefar og hans søn, som han vil finde en ny familie til.
Hav lommetørklæder klar.
Så – hvis du ikke vil bruge alle dine penge på udenlandske streamingtjenester,
har du her en dansk, GRATIS, udgave.
___
Sneleoparden:
Jeg er, igen,
i gang med at læse Sneleoparden af Peter Mathiessen.
En vidunderlig bog (verdens bedste ?).
Den hensætter mig ofte i en lidt meditativ tilstand.
Om en både indre og ydre vandring i Nepals bjerge til Dolpo,
et gammelt, helligt tibetansk område.
Nederst kan du læse en af de gode sider i denne bog.
___
Ganefryd og mandlerne:
Vi har igennem mange år fået mandler gennem et firma,
som nu har skiftet ejere,
og de nye ejere har ikke samme forbindelser som de tidligere ejere.
Så vi kan desværre
(desværre er et alt for mildt ord i denne forbindelse,
katastrofe er mere dækkende)
ikke få de samme mandler mere,
så vi er på jagt efter en ny leverandør.
Indtil rette vedkommende er fundet,
må I bære over med de midlertidige løsninger vi har,
OG vi har stadig velsmagende mandler til 139,95 kr pr kg.
___
Kommende 6 dages tilbud kan du se her:
https://viewer.ipaper.io/helsam/Marts/Balance-marts/
God købelyst
___
Hilsen Klaus Ganefryd