Ganefryd
Økologi siden 1983
Nyhedsmail uge 25 og frem
Nyt regnskovsbevis:
Ganefryd Dadelkonfekt har på ny doneret et beløb til Verdens Skove,
som har resulteret i bevarelsen af et stykke regnskov,
nemlig 4224 m2.
Det svarer samtidig til binding af 262 ton Co2-ækvivalenter,
svarende til 15 danskeres årlige Co2-udledning,
Ikke så ringe endda
___
Vi søger ny bager fra 1. september,
da Kristoffer starter fuldtids på uddannelse.
God løn, ca. 20 timer om ugen eller efter behov.
Kom ind til en snak hvis det kunne være noget for dig,
og se bageriet.
___
Paul Auster, der efter min ringe mening var USA´s bedste forfatter, er desværre død.
Læs endelig hans bøger:
Mr. Vertigo, Brooklyn dårskab, Moon Palace,
New York trilogien mm.
___
Jeg sad i solen i gårdhaven med familien,
fuglene sang, katten sad og slikkede vand fra det lille vandbassin,
og alligevel siger nogle af dem,
der har erfaringer med døende,
og som jeg stoler på,
at døden ALTID er en befrielse.
Kroppen ER et fængsel,
måske mærker man det ikke meget som helt ung,
men som alderen skrider frem,
er det bestemt ikke en helt fremmed følelse.
_
Og det kan være en befriende tanke/trøst:
At døden ALTID er en befrielse.
___
En fantastisk bedrift:
Min nevø, min søster søn,
har slået Danmarks rekorden:
I et 24 timers løb har han løbet 267,1 km,
og dermed slået den tidligere danske rekord med hele 9,4 km.
Det synes jeg godt nok er stærkt gået. Imponerende.
Selv kan jeg på en god dag tage mig sammen til at løbe 4 km.
___
“Alt og Eva” er en rigtig god serie, der kan streames.
En svensk serie om en enlig kvinde,
der bliver forelsket i sin ellers anonyme sæddonor.
Kan ses på Viaplay, men hvem har det, bortset fra os ?
Os og os – det er Maria vi deles abonnementet med
Hilsen Klaus Ganefryd
Ps: Solen går først ned kl 22,20,
og årets længste dag er kun 6 dage borte
OG
vi har stadig økologiske jordbær.