fbpx

Ganefryd
Økologi siden 1983

Nyhedsmail uge 23 og frem

Jordbær – økologiske, nu frisk forsyning hver dag
🇩🇰
___

Husk: Onsdag d. 5 er Grundlovsdag, og butikker har lukkedag.
Og dermed også Ganefryd.
___

Vi har fået en masse økologiske is,
og mange du kun finder her hos os, Ganefryd.

Især veganske 👍😉.
___

Denne uges blomst er: Dronningebusk.
Men den kender du vel ?

___

En af vores trofaste kunder
synes jeg skulle skrive/anbefale vores Tea-Lemon-cake.

Og så måske alligevel ikke,
da den så tit er udsolgt hen på dagen.

Det er jo også en anbefaling.
Mon ikke bagerne skulle bage noget mere ?

___

Dansk landbrug er 7500 hovedsageligt ældre mænd.

De dyrker den jord, de ejer.

Den jord, lad os sige den lå i en stor, tæt metalbakke.
Efter 20 års dyrkning ville intet kunne gro der.
Der ville være fyldt op med gylle og kemikalier og
landmanden ville bogstaveligt stå i lort til halsen,

Men sådan er virkeligheden jo ikke.

Gyllen, gødningen og kemikalierne flyder ud til os alle sammen,
ud i vores åer og søer, havet og vores drikkevand.
(Ja, noget blæser selvfølgelig også op i den luft, vi indånder).

Og landmanden kan nu dyrke planter på arealet og synes alt er godt.

Er det mon alt for ensidigt ?

___

Lørdag d. 8. juni kl 15,00, Kystvejen 200, Odder,
ved Restaurant Himmel og Hav (et spændende sted i sig selv):

HAVETS DAG KYSING om
DET TABTE HAV.

Med tale af Tor Nørretranders og musik af Thomas Kjellerup.

“Målet med Havets dag ved Kysing er at sætte fokus på den afmagt og frustration,
vi oplever ved tabet af vores fælles natur. –
et fokus på ”hvis demokratiet ikke kan beskytte vores natur – hvad og hvem kan så?”

Der etableres et mindested til fordybelse og eftertanke –
et sted hvor vi kan minde os selv og hinanden om vores demokratiske ansvar
og et mødested, hvor vi kan lægge en blomst eller sende en hilsen til det hav og den natur,
vi bør beskytte og passe på.”

___

Skrevet i hast, så:

Med forbehold for tyrkfejl og alle mulige andre fjel.

Hilsen Klaus Ganefryd

0
    0
    Your Cart
    Your cart is emptyReturn to Shop