Bønnebrownies
Glutenfrie og veganske.
Bønnebrownies med chokolade
Disse brownies smager himmelsk, og det er svært at gætte, at det ikke er en normal brownie. Bønnebrownies har nemlig den velkendte brownie-konsistens og smag af chokolade. De sorte bønner giver kagerne en skøn konsistens, da bønnerne fungerer rigtig godt som alternativ til mel. Derudover tilfører bønnerne også masser af protein til kagerne, der også er med til at gøre den til et sundere alternativ til den klassiske brownie.
Her får du opskriften på helt uimodståelige bønnebrownies, der blandt andet er lavet med sorte bønner, dadler og mandler – og helt uden gluten eller animalske produkter.
Vores opskrift på bønnebrownies er en sundere version af de klassiske opskrifter på brownies – men smagen er lige så uimodståelig som hos de klassiske brownies. Det er derfor også brownies, du nemt kan forkæle hele familien, venner eller kollegaer med, og som uden tvivl vil falde i god jord kombineret med en god kop kaffe.
Ingredienser:
- 150 g fintblendede mandler
- 120 g kokosolie
- 45 g kakao
- 1 ½ tsk. Bagepulver
- ½ tsk. Natron
- ½ – 1 tsk. Salt
- 450 g kogte sorte bønner
- 375 g dadler uden sten
- 5 dl. Soyamælk (Eller anden neutral plantemælk)
- 12 g Husk
- 225 g hakket chokolade (ca. 55-70 % kakao afhængig af smag). Chokoladen vendes i til sidst.
Mængde:
18 stk.
Arbejdstid:
10 min.
Samlet tid:
Ca. 30 minutter
Fryseegnede:
Ja
Fremgangsmåde:
1. Forvarm ovnen til 175 grader.
2. Blend alle ingredienserne, undtagen chokoladen, i en foodprocessor.
3. Vend chokoladen i den blendede dej.
4. Fordel dejen mellem 18 muffinforme (gerne en muffin bageplade) og bag ved 175 grader i ca. 20 minutter.
5. Tag kagerne ud og lad dem køle lidt ned inden de nydes. Når kagerne er afkølet, så er de klar til at blive serveret.
Disse ingredienser kan du finde her på Ganefryd.dk i vores webshop:
Resten af dem kan købes i vores butik i Aarhus C, hvor vi har et stort udvalg af alverdens grønne tilbud.
Rigtig god appetit!